Børn og forældre - terapi, samtaler og psykoterapi

Hvad kan børneterapi/ psykoterapi gøre for dig og dit barn?

Mistrives dit barn? Er dit barn angst, trist, bange eller utrygt? Har det svært ved at sove, falde i søvn, spise eller være sammen med andre? Lytter dit barn ikke til det du vil have det til? Har I mange konflikter? Har dit barn svært ved at koncentrere sig? Svært ved at lege? Har dit barn uforklarlige smerter, tanker, du ikke kan følge, forestillinger, som fylder dets verden?

Dit barns sprog er meget mere end blot det talte sprog. Børn er i gang med at forske. Forstå, hvem de er. Hvor de er havnet, og hvad de kan, må og kan forvente. De bruger det, der er lige for, og nogle gange kniber det med at få det hele til at hænge samme. Da kan barnet udvikle symptomer og en adfærd, der giver problemer og bekymringer. 

Jeg lytter til dit barn, arbejder sammen med det i dets forskning og giver det mulighed for at forstå, hvad det er der sker i det. Hvad det ubevidste siger, når det danner symptomer.

Min baggrund for arbejde med børn og unge

Jeg har tidligere arbejdet som leder, psykoterapeut og psykoanalytiker i et kommunalt familiehus på Fyn. Her har jeg arbejdet med børn mellem 0-20 år og deres forældre.

Se mere om mig og læs artikler, jeg har skrevet om børn og forældre m.m. og læs her om baggrund for speciale med udsatte børn

Er du usikker på, hvordan du hjælper dit barn bedst?

Du er velkommen til at kontakte mig med din bekymring for dit barn. Det vil være en fordel, at vi aftaler en konsultation, hvor vi har tid til at tale din/jeres bekymring igennem.

Hvordan kan et behandlingsforløb se ud?

Jeg taler både med forældre og med børn. Når det drejer sig om spædbørn, der mistrives, er forældrene en vigtig brik i behandlingen. For de lidt større børn, som jeg har samtaleforløb med, har jeg med jævne mellemrum forældresamtaler.

I nogle tilfælde kommer begge eller den ene forældre i et samtaleforløb - fordi forældrene fornemmer, eller vi sammen finder ud af, at barnets problemer løses bedst via forældrene.  

Mere her om børn, unge og forældre:

 

Se samtale

mellem Lasse Ilskov og Jane bykær om nybagte forældre, børn og parforhold

 Se andre samtaler om forældres rolle, familien  og meget mere her.

Bestil tid hos psykoterapeut MPF Jane Bykær, Psykoterapi Varde/Esbjerg ved at ringe, udfylde kontaktformularen eller sende en mail her.

Se priser på samtale-terapi her.

Læs mere om familieterapi og terapi i familierelationer 

Bestil tid hos Jane her eller ring på 21627569

Kontakt mig

Tilbage til psykoterapi