Parterapi hos Psykoterapi Varde/Esbjerg

Hvad er parterapi hos Parterapi og Psykoterapi Varde / Esbjerg?

Om den parterapi, jeg udøver

Parterapi lyder som en ensartet kategori. Som en vare, man på forhånd ved, hvad består af. Men parterapi er ikke blot parterapi. Der gemmer sig store forskelle bag denne betegnelse.

Den parterapi, jeg udøver, har jeg udviklet ud fra 26 års erfaring og et bredt uddannelsesmæssigt grundlag. For mig har det været væsentligt at have en bred erfaring med ind i mit arbejde som parterapeut. Jeg bryder mig ikke selv om konceptbehandling - færdige måder at forstå problemer med. Det, der altid har været min drivkraft, er en åbenhed over for, hvordan menneskers virkelighed rent faktisk er, og ikke hvordan den burde være. Livet har ingen facitliste. Det er med det udgangspunkt, jeg arbejder og har kvalificeret mig gennem mit professionelle liv med samtaler og terapi med mennesker.  

Min indgående viden og erfaring fra individuel terapi med voksne bidrager til parterapien. Det gør mit arbejde med børn, unge og familier også. Alle har været børn. Alle har været unge. Næsten alle kommer ud af et familieliv på godt og ondt, som man siger. Når vi danner nye forhold, kan fortiden tale med, mere eller mindre højlydt. Den vil altid være en vigtig del af vort erfaringsfelt.

Parterapiens værktøj er samtalen

Værktøjets virkning viser sig som den effekt, der sker, når man taler.

Den måde, jeg arbejder på, tager højde for, at vi som mennesker har et ubevidste. Ved at tage højde for den måde, vi er skruet sammen på, får vi adgang til at forstå, følge og løsne op for det, der har dannet jeres vanskeligheder.  
 
Effekt af parterapien er en indre forandring hos dig og din partner og en forandring af det, der er mellem jer. Det kan mærkes i det ydre.
 
  • Ingen har patent på at se verden korrekt
  • Begge har I jeres opfattelser af verden
  • Begge bidrager I til det, der sker mellem jer
 
Parterapien tager udgangspunkt i jeres situation. I parterapien bliver der skabt plads til jer begge, både som par og som enkeltpersoner. Terapien giver jer mulighed for at arbejde med det, der volder problemer mellem jer. Den giver jer mulighed for at lære at leve med de forskelle, der nødvendigvis er i ethvert forhold mellem to. Parterapien åbner på den måde ikke mindst for nye muligheder. 
 
Se priser på parterapi her.
 
Bestil tid hos Jane Bykær ved at udfylde kontaktformularen, sende en mail eller ringe her.
 
Se vidiosamtale om parforhold og parterapi på opslagstavlen til venstre.
 
Klik til flere artikler om parterapi her.
 
Jane har også praksis i Odense. 
 
Jeg dækker følgende geografiske områder, hvor mine klienter kommer fra: Tistrup, Ringkøbing, Skjern, Tarm, Ølgod, Tønder, Billund, Grindsted, Sønder Omme, Give, Ribe, Filskov, Oksbøl, Bramming, Brørup, Holsted, Herning. Kontakt parterapeut Jane Bykær hos parterapi og Psykoterapi Varde/Esbjerg - Syddanmark. 
 
Tilbage til parterapi